Havndal

Er du til et aktivt fritidsliv med natur og landsbyliv som legeplads? 

Så er Havndal garanteret noget for dig med både Randers og Mariager Fjord lige i nærheden

Havndal er ligger i den nordlige del af Randers Kommune – i Østjyllands nordligste midtpunkt. I Havndal kan du gøre dine indkøb i den lokale brugs, hos slagteren eller bageren. Der er både daginstitutioner og skole i byen. Havndal har ganske enkelt alt det, du skal bruge fra vugge til grav. Slip din indre lystfisker løs ved Randers Fjord og Mariager Fjord eller stræk benene ved Udbyover Sø. Byen er kendetegnet ved dets rige foreningsliv og fællesskab, hvor vi løfter i flok.

Havndal børneby – et helstøbt børneliv

Havndal Børneby ligger i udkanten af Havndal by. Vi ligger smukt på landet med udsigt over sø og åbent landskab. Der er adgang til skov, naturområder og hal, som flittigt bliver brugt i dagligdagen til læring og undervisning i skole, dagtilbud og fritidstilbud. I Havndal Børneby skaber vi sammenhæng og balance mellem MiniSFO, skole, SFO, fritid og hjem i hele børnenes læringsforløb – fra de starter i MiniSFO, når de er tre år, til de skifter til en overbygningsskole efter 6. klasse. Havndal Børneby udgør rammerne om børnenes liv og læring. Der er her, de nære venskaber og forpligtende fællesskaber opstår.  Det skaber sammenhold og sikre den gode overgang fra børnehave til skole og SFO. Det gode børneliv er højt prioriteret og den årlige børnefest kunne i 2019 fejre 100 års jubilæum.

Fællesskab – vi tager godt imod dig

Med intet mindre end 40 foreninger i Havndal kan du finde lige det fællesskab der rammer dine interesser – fra sport til spejder fra teater til fitness. Vores lokale ildsjæle nyder de lokales opbakning til de mange begivenheder vi har. Med flagalle, byfest, børnefest, julefrokoster, bierfest, julepynt, sportsugen og meget mere sker der altid noget. Hvis du keder dig i Havndal er det på eget ansvar.

Sundhedshus

I 2022 åbner Havndal dørene til et nyt Sundhedshus. Et hus der skal være et naturligt samlingspunkt for borgerne i Havndal, hvor vi sammen arbejder for at gøre livet både sundere og sjovere. Vi har ambitioner om, at sundhedshuset skal danne ramme om både kommunale og private sundhedsaktiviteter og frivillige aktiviteter. Stueetagen indrettes til kommunale sundhedstilbud med lokaler til træningsaktiviteter, foredrag, børnegrupper, babycafé og mødelokale til holdtilbud. Førstesal skal rumme lokaler til praktiserende læger og andre private sundhedsaktører. Anden sal står i de frivillige foreningers tegn, hvor der indrettes lokaler til foreningslivet.

Mød familien Velling Gerdes

Med en lille ny på vej og en drøm om et hjem med plads til udfoldelse, ro og naturrige omgivelser var Havndal det oplagte valg for familien Velling Gerdes. Begge arbejder i Aalborg og beliggenheden havde derfor høj prioritet for dem, da de begyndte at lede efter deres nye hjem.

I Havndal har Elisa og Anders Velling Gerdes fået et hjem med plads til hele familien, tæt på dagtilbud og skole og med mulighed for at sætte sit eget præg på huset – samtidig med, at de har fået en masse kvadratmeter både udendørs og indenfor.

Drømmer du om nybyggeri med gode naboer og nærhed til alle byens faciliteter?

Bliv en del af fællesskabet i Havndal og byg dine boligdrømme med udsigt over Udbyover sø. Se oversigten over byggegrundene i Søringen.

Boliger til salg

Du kan også se hvilke boliger, der er til salg i Havndal. Vi har lavet en oversigt i samarbejde med Boligsiden.

5 hurtige om Havndal

et|icon_box-checked|Z

Børneby med plads til familien

et|icon_box-checked|Z

Midt i Naturen

et|icon_box-checked|Z

Attraktive huspriser

et|icon_box-checked|Z

Rigt foreningsliv og fællesskab

et|icon_box-checked|Z

Pendlervenligt

Rum til de yngste borgere

I Havndal tilbyder vi pasning til de små og en folkeskole, der går fra 0.-6. klasse. Er du blevet lun på tanken om at flytte til Havndal? Så skriv dit barn op til pasning allerede nu. Tidspunktet for, hvornår du skriver dit barn op, har betydning for, hvornår dit barn kan blive tilbudt plads. Og du kan sagtens skrive dit barn op til flere institutioner samtidig og efterfølgende ændre dit valg. Kontakt pladsanvisningen for at få indblik i de aktuelle pasningsmuligheder.

b3lineicon|b3icon-boy||Boy

Dagpleje

Randers Kommune har flere dagplejere ved Havndal, hvor du kan få passet dit barn. På Dagplejens hjemmeside kan du finde oplysninger om Dagplejen og et kort over vores dagplejere.

b3lineicon|b3icon-blocks-alphabet||Blocks Alphabet

Dagtilbud

I Havndal finder du Havndal Børneby, som har dagtilbud til børn fra 3-6 år. Vi kalder det for MiniSFO. Når barnet starter i skole, kan det komme i SFO før og efter skole.

b3lineicon|b3icon-books-apple||Books Apple

Skole

Havndal Skole er en del af Havndal Børneby, og skolen har én klasse pr. årgang og er delt op i to afdelinger: Afdeling 1 med 0.-3. klasse og Afdeling 2 med 4.-6. klasse.

Bosætningskoordinator Mari-Louise Olsson Hattesen

Tag fat i bosætningskoordinatoren

Har du spørgsmål om at flytte til Randers og omegn? Så tøv ikke med at kontakte Mari-Louise, som står klar at hjælpe dig.

Mari-Louise Olsson Hattesen
Mobil: 20 46 53 74
E-mail: velkommen@randers.dk

Flyt til Havndal

Faciliteter og services

  • Dagligbrugs, slagter og bager
  • Skole fra 0. – 6. klasse
  • Vuggestue og børnehave
  • Aktivt forsamlingshus
  • Idrætshal og fitnesscentre
  • Frisør